Switch to

Maya Bjørnsten med Moder Natur som chefdesigner

Det skete den dag, hvor Maya Bjørnstens mand kom hjem fra Antwerpen med flere hundrede billeder af uslebne diamanter. Den dag blev hun forelsket. I alt det uperfekte så hun et utal af muligheder. Det perfekte i diamanternes uperfekte former - uberørte af menneskehænder. De havde ikke den perfekte form. Men de var perfekte for Maya. Hver og én diamant havde sin egen vitalitet og sit eget indre liv. At slibe kanter af dem, ville være som at ændre på stenens og dermed Moder Naturs personlighed.

Det var derfor, at Maya gjorde Moder Natur til sin chefdesigner og valgte at fokusere på de rå diamanter af den bedste smykkekvalitet.

Det er ikke Mayas passion for dansk design, der gør Roughdiamonds.dk unik. Det er hendes øje for naturens rå og usentimentale skønhed, kærligheden til det uslebne og hendes håndværksmæssige evne til at sætte det ufuldkomne i scene til det perfekte. I stedet for forestillingen om, hvad diamanten kan blive til, ser hun den, som den er. Et naturskabt underværk, en over 900 millioner års fortælling, der kan mærkes til fingerspidserne.

Maya stoler på sine evner, sin klare vision og sin store erfaring med at udvælge de diamanter, der er specielle nok til at blive elsket, som de er.

Love it like it is

Maya Bjørnsten
med Moder Natur
som chefdesigner